Indsatsområder og forskning

Et forskningssamarbejde i fællesskab med Marie Østergaard Møller, PhD. i Statsvidenskab, ProPuclic vedrørende en dybdegående kvalitativ effektanalyse af afsluttede sager i FamilieCentret 2018+2019. Resultaterne medvirker til at gøre os klogere på, hvornår de sociale indsatser virker - og hvornår de ikke virker. Målet er, at viden fra forskningen løbende integreres i hverdagspraksis.

I 2021 igangsættes en tilsvarende effektanalyse i UngeCentret i Randers Kommune på baggrund af afsluttede sager i 2020. Analysen er under udarbejdelse.

Nedenfor følger pixiudgaver, der kort beskriver nogle af de væsentligste elementer fra analysen.

Indsats og kvalitet 2. Afsluttede sager i 2019 i FamilieCentret.

Indsats og kvalitet 1. Afsluttede sager i 2018 FamilieCentret.

På familieområdet har vi et stort fokus på at skabe et fælles mindset og en fælles indsats omkring øget inddragelse af familie og netværk. I 2019 blev der igangsat et omfattende kompetenceudviklingsforløb på tværs af familieområdet i Randers Kommune, der sikrer, at samtlige medarbejdere i Familie har viden om og erfaringer med Signs of Safety (SOS) samt i at arbejde løsningsfokuseret (LØFT). Der er tale om en metode og et mindset i det socialfaglige arbejde, der sikrer en øget involvering af børn, familier og netværk i de sociale indsatser. Som led i kompetenceudviklingsprogrammet deltog samtlige medarbejdere blandt andet i kursus vedrørende afvikling af inddragende netværksmøder, samtidig med at der er uddannet superbrugere i metoden og har været afviklet pilotprojekter.

I Randers Kommune har der været fokus på at implementere metoden bredt både på myndighedsområdet og udførerområdet. Der arbejdes også målrettet med at sikre sammenhængen mellem udsatte området og almenområdet, således at der er en rød tråd i måden at afvikle møder på samt i forhold til så tidligt som muligt at involvere netværket, når et barn eller ung er i mistrivsel.

Faglighed i Fokus er en socialfaglig og organisatorisk model til arbejdet med udsatte børn, unge og familier, som har til formål at sikre en systematisk, løsningsfokuseret og refleksiv fagprofessionel indsats. Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune, Randers Kommune og Metodecentret og består af to grundlæggende moduler: Dels et kompetenceudviklingsmodul for fagprofessionelle, som har til formål at styrke bl.a. metodiske og dialogiske kompetencer inden for den løsningsfokuserede tilgang, dels et organisatorisk kvalitetssikringsmodul, som har til formål at understøtte de fagprofessionelles systematik, refleksive praksis og fortsatte kompetenceudvikling.

Behovet for Faglighed i Fokus udspringer af to hensyn. For det første ser vi et behov for at styrke anvendelsen og omsætningen af viden i det sociale arbejde med udsatte børn, unge og familier. I praksis bliver viden ofte anvendt meget situationsspecifikt, baseret på den enkelte fagprofessionelles egen erfaring og viden. Med Faglighed i Fokus ønsker vi at styrke den anvendte viden på det udsatte børne- og ungeområde og supplere denne med en organisatorisk viden om, hvordan den konkrete praksis bedst tilrettelægges og praktiseres for at opnå den størst mulige effekt i arbejdet (Nutley m.fl. 2003). Ved at inddrage flere vidensformer i tilrettelæggelsen af det sociale arbejde vil vi, i samarbejde med de udsatte familier, kunne styrke kvaliteten i det socialfaglige arbejde og øge de fagprofessionelles muligheder for at iværksætte en virksom indsats.

For det andet ser vi et behov for at styrke de fagprofessionelles kapacitet til at handle konstruktivt i den usikkerhed, som socialt arbejde meget ofte er forbundet med. På grund af den store variation i, hvordan sociale udfordringer folder sig ud i børns, unges og familiers liv og den store kompleksitet i sammenhængene mellem årsager og virkninger, som kendetegner socialområdet, er det ikke muligt eller ønskeligt på forhånd at instruere fagprofessionelle meget præcist i, hvordan en konkret sag skal løses (Ejrnæs 2015; Wampold & Imel 2015). Men ved at styrke vidensniveau, systematik og metodiske kompetencer i opgaveløsningen, kan vi øge fagprofessionelles muligheder for, i samarbejde med kolleger, familier og netværk, at anlægge et mere velkvalificeret fagligt skøn og derved finde egnede løsninger i de enkelte sager.

Ved at kombinere et løsningsfokuseret kompetenceløft med en organisatorisk understøttelse af feedback og faglig refleksivitet, vil vi kunne skabe bedre betingelser for, at de udsatte familier modtager en indsats, som tilgodeser deres ønsker, behov og egne løsningsforslag – uanset, hvilken fagprofessionel de samarbejder med.

Borgerinddragelse er et højaktuelt emne, der får stor opmærksomhed på nationalt plan. På tværs af landets kommuner er der således et stort fokus på inddragelse af børn, unge og deres netværk i forhold til den individuelle sagsbehandling. I mange tilfælde opleves det imidlertid vanskeligt at finde en vej i forhold til, hvordan der arbejdes med borgerinddragelse på et mere strategisk niveau.

På Familieområdet i Randers Kommune arbejder vi målrettet på at blive klogere på emnet, og deraf på hvordan vi kan arbejde systematisk med borgerinddragelse overfor vores målgruppe af borgere.

Vi ønsker i stigende grad at kombinere medarbejdernes faglighed og borgernes ønsker for herigennem at finde de bedste løsninger til at opnå en meningsfuld involvering til gavn for en bredere gruppe af borgere.

På Familieområdet i Randers Kommune har vi haft et øget fokus på hvordan vi kan arbejde systematisk med borgerinddragelse. I 2020 indledte vi et samarbejde med Rikke Brouer og Mette Berg, daværende studerende fra Aalborg Universitet, som har arbejdet med problemstillingen i deres specialeafhandling på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde.

For at borgerinddragelse skal lykkedes viser afhandlingen, at det kræver:

• Viden: Både borgere og medarbejdere i kommunen har behov for at blive opmærksomme på borgerinddragelse og yderligere viden om, hvad borgerinddragelse er og kræver.
• Fællesskab: Det er vigtigt, at der skabes et fællesskab mellem forældrene og kommunen. For uden hinanden bliver det for sårbart. Det er nemmere at falde fra, hvis gejsten ikke lige er der, og der ikke er nogen, der presser på og støtter op.
• Partnerskab: Der skal være et ligeværdigt partnerskab mellem borgere og kommune. Partnerskabet kan se ud på mange forskellige måder, men det kræver en dialog med ledelsen.
• Vedligeholdelse: Det er ikke nok med ét møde eller ét årligt møde. Der skal være kontinuerlig kontakt mellem forældre - forældre og forældre - kommune.

For at komme mere i dybden og få input fra den målgruppe, som ønskes strategisk inddraget i arbejdet på familieområdet, har der i efteråret 2021, i samarbejde med Mette Berg og Rikke Broer, været afviklet tre workshops, hvor både forældre, ledere og medarbejdere har deltaget. Deltagerne fra leder- og medarbejderside har været fra Familie- og rådgivningscentret, idet Familie- og rådgivningscentret er indgangen for langt hovedparten af alle sager på familieområdet, når ses bort fra den forebyggende indsats.

Afviklingen af de tre workshops har givet anledning til mange relevante drøftelser, hvor man i fællesskab har været undersøgende på, hvordan forældrenes viden og erfaringer i videre udstrækning kan indgå i kvalitetsudviklingen af familieområdet. Det har blandt andet også affødt en række konkrete forslag om etablering af forældregrupper, borgerpanel og ansættelse af peermedarbejdere. Forældrene tilkendegav endvidere, at de gerne ser sig mere inddraget i forhold til samarbejdet mellem systemerne, paletten af hjælpemuligheder, kontinuitet af medarbejdere samt håndtering af det første møde med Familie- og rådgivningscentret. Og meget interessant er det, at medarbejderne i vid udstrækning udpeger samme temaer, som relevante at arbejde videre med.

På nuværende tidspunkt har der således fundet en omfattende dialog sted, både forældrene imellem og mellem forældre og medarbejdere. Det er nyt at arbejde så målrettet med strategisk inddragelse i forhold til denne målgruppe, og det er et ret ambitiøst projekt, som afspejler et oprigtigt ønske fra forvaltningens side om at inddrage forældrene mere i forhold til at udvikle tilbud, at styrke samarbejdet og at ramme plet i forhold til måden at kommunikere på.

Med udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes forslag og ønsker, har direktør for Børn og Skole haft en dialog med familiechefen og fagprofessionelle i forhold til, hvordan der skal arbejdes videre med de fremkomne forslag og temaer. Processen fortsætter i 2022.